Koncerten er en del af Den Ny Operas Tryllefløjten & Festival 2024
Der kan med stor fordel købes partoutkort til hele festivalen.
Er der et mere ambitiøst og opfindsomt akustisk band i den nordiske musikalske sfære end Dreamers’ Circus? Trioen blev dannet efter en live jam session i København for mere end ti år siden, og den talentfulde trios sound er baseret på virtuos og brændende musikalsk evne på tværs af en række instrumenter herunder violin, harmonika, klaver og cittern.
De udforsker utrætteligt nye udfordringer både for sig selv og deres publikum, og Dreamers’ Circus trækker på deres solide baggrunde i traditionel og rootsmusik til at præsentere en genre-udvidende sammensmeltning af folkemusikkens følsomhed, jazzens improvisation og den klassiske musiks kompleksitet, der udtrykkes gennem en åbenhed overfor populære musikalske indflydelser. Resultatet er en musik, der afgjort er moderne samt rytmisk og melodisk fængslende.
Siden de blev dannet, har de stadfæstet sig selv blandt Danmarks førende ensembler, hvilket fremgår af deres nylige anerkendelse fra Statens Kunstfond som ”Special Ensemble”. Et travlt turnéprogram i Europa, USA og Japan har vist Dreamers’ Circus fremtræde som internationale musiske ambassadører for nordisk og dansk musik.