Koncerten er en del af Den Ny Operas Sommerfestival 2023
Der kan købes partoutkort til hele festivalen.
Fra 1680ernes England rækker koncerten Efterklange af Dido 2 hånden tværs over kontinentet til Italien i århundredets begyndelse. Her mødes musikalske skæbnefortællinger af italieneren Claudio Monteverdi med alt godt mellem himmel og jord – fra kirkens Højsang til kroens danse – hos Henry Purcell og hans britiske landsmænd.
Kontratenoren Steffen Jespersen møder violinisten Bjarte Eike. Sammen med en håndfuld musikere fra orkesteret Barokksolistene byder de på en eftermiddag med bredt musikalsk og dramatisk vingefang.