Music theater in Esbjerg

Ragnarok 2025

24.08.25

- 30.08.25

Ragnarok logo forstørret

Musikhuset Esbjerg, Koncertsalen
Søndag den 24. august 2025 kl. 15.00
Onsdag den 27. august 2025 kl. 17.00
Lørdag den 30. august 2025 kl. 15.00

Der er desværre ikke flere åbne prøver for denne gang

Kom til ÅBNE PRØVER på Ragnarok

Alle er velkomne til at kigge ind og overvære lidt af prøvearbejdet på Den Ny Operas produktion af Wagners Ragnarok. Prøverne foregår i Koncertssalen i Musikhuset Esbjerg med indgang gennem de store blå døre i foyeren. 

Kig ind, sid ned i 5 minutter, 10 minutter, en ½ time – eller så længe du orker. Hvisken er tilladt.

Nedenfor opdaterer vi løbende prøveskemaet nogle dage frem. Der sker hele tiden ændringer, så kig lige ind på hjemmesiden før du kommer, hvis du vil være sikker på ikke at gå forgæves.

BRÜNNHILDE
Trine Bastrup Møller

SIEGFRIED
Anders Kampmann

HAGEN
Rúni Brattaberg

GUTRUNE
Cornelia Beskow

GUNTHER
Jens Søndergaard

ALBERICH
Jesper Buhl

WALTRAUTE
Dorrotya Lang

WOGLINDE
Sofie Lund

WELLGUNDE
Francine Vis

FLOSSHILDE
Johanne Højlund

DRITTER NORNE
Cornelia Beskow

ZWEITER NORNE
Johanne Højlund

ERSTER NORNE
Dorrotya Lang

ISCENESÆTTELSE
Kasper Wilton

SCENOGRAFI
Marie í Dali

LYSDESIGNER
Michael Breiner

SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER

MUSIKALSK LEDELSE
Lars Ole Mathiasen

Tidsplan for forestillingen:

Søndag den 24. august
15.00 1. akt
17.00  Pause 35 minutter
17.35  2. akt
18.45  Pause 90 minutter (spisning)
20.15  3. akt
21.35  Slut

Onsdag den 27. august
17.00 1. akt
19.00 Pause 70 minutter (spisning)
20.10 2. akt
21.20 Pause 30 minutter
21.50 3. akt
23.10 slut

Lørdag den 24. august
15.00 1. akt
17.00  Pause 35 minutter
17.35  2. akt
18.45  Pause 90 minutter (spisning)
20.15  3. akt
21.35  Slut

RAGNAROK er jo en umanérlig lang affære.

I forbindelse med forestillingerne 24. august og 30. august er der derfor indlagt en 90 minutters pause mellem 2. og 3. akt. (fra kl. 18.45 til kl. 20.15). Det har vi gjort for at give publikum mulighed for at finde noget at spise.

Planlægger man at finde ind på et af midtbyens spisesteder, kan man vel regne med at kunne være fremme ved restauranten senest kl.19.00 og skal så forlade restauranten ca. 20.00 for at kunne være på plads i Musikhuset, når 3. akt starter kl. 20.15.

Ringer man til spisestedet, er det flere steder sikkert muligt på forhånd at bestille, hvad man skal have, således at maden stort set kan stå parat, når man ankommer.

Det er VIGTIGT for os at sige, at vi IKKE på forhånd har tjekket med spisestederne, at det kan lade sig gøre at nå at spise i den tid der er afsat – så det er VIGTIGT at man i givet fald selv laver en klar aftale med spisestedet, når man bestille bord (eller får timet takeaway-bestillingen).

En del af byens restauranter er lukkede på premieredagen søndag den 24. august, men her er nogle, som er åbne – og som alle ligger i gåafstand fra Musikhuset:

Café Appetiit på Hotel Britannia (Torvegade 24)
Esbjerg Street Food (Kongensgade 34)
India Royale (Skolegade 45)
Namaste (indisk) (Skolegade 19)
Dronning Louise (Torvet 19)
Mammas (pizzeria i fin gammel mejeribygning, Kongensgade 9 i baghuset)

Er man til forestillingen lørdag den 30. august er der en del flere restauranter og spisesteder åbne – udover de ovennævnte. Vi kan i flæng nævne nogle stykker (og man kan så selv finde flere ved at søge på nettet):

Rankin Park (Skolegade 43)
Flere forslag følger

Onsdag den 27. august er pausen lidt kortere (1 time og 10 minutter), så her er forholdene lidt anderledes. Pausen ligger fra cirka kl. 19.00 til kl. 20.10. Alle de ovennævnte spisesteder har åbent denne aften.

 

 

”Tag til Esbjerg og hør verden begynde!” skrev en begejstret anmelder efter premieren på Esbjerg-Ringens første del i 2017. Nu følger vi op og siger: ”Tag til Esbjerg og se verden gå under”, når vi i august 2025 lader tæppet gå for RAGNAROK!

Skønt produktionen af RAGNAROK nu er afsluttet og forestillingerne spillet, lader vi lige siden hænge her nogle dage ekstra, før den finder sin rette plads i arkivet. Stor TAK til alle jer som kom og gennemlevede forestillingen sammen med os!

ESBJERG-RINGEN kapitel 4
Med RAGNAROK fortsætter Den Ny Opera i august 2025,  det storværk – en ny samlet produktion af NIBELUNGENS RING – som kompagniet så succesfuldt indledte med produktionen af Valkyrien i 2017 fulgt op af Rhinguldet i 2019 og Siegfried i 2022.

Premieren på RAGNAROK finder sted søndag den 24. august 2025 i Musikhuset Esbjerg.

Fornemt sangerhold
Til produktionen af RAGNAROK har Den Ny Opera igen samlet et nordisk sangerhold af fineste klasse. Hele tre nye danske Wagner-stjerner, Trine Bastrup Møller (Brünnhilde), Anders Kampmann (Siegfried) og Jens Søndergaard (Gunther) står på scenen omgivet af et ypperligt sangerhold. Den færøske bas Rúni Brattaberg synger Hagens store parti. Der er gensyn med Cornelia Beskow (som i 2017 var os en formidabel Sieglinde) i rollen som Gutrune. Skønne Jesper Buhl synger Alberich (Nibelungen – hvis ring det hele handler om), mens de øvrige partier vagetages af fornemme sangere som Sofie Lund, Francine Vis, Dorrotya Lang og Johanne Højlund.

Kunstnerisk team
Instruktøren Kasper Wilton iscenesætter den samlede Esbjerg-Ring. Marie í Dali skaber scenografi og kostumer, og Michael Breiner står bag forestillingernes lysdesign. Produktionen bliver til i et samarbejde med Sønderjyllands Symfoniorkester – som til lejligheden udvides til næsten 100 musikere. Den musikalske ledelse varetages af Lars Ole Mathiasen.

Orkestergrav som i Bayreuth
Forud for produktionen af den nye ESBJERG-RING har Den Ny Opera fået lov til at foretage en radikal ombygning af orkestergraven i Musikhuset Esbjerg. Med forbillede i orkestergraven i Wagners eget festspilhus i Bayreuth er orkesteret nu placeret på trinvis faldende niveauer og for messingblæsernes vedkommende ydermere inde under scenen.

Den nye orkestergrav, som allerede har stået sin prøve i forbindelse med Rhinguldet, Valkyrien og Siegfried har medført en ny fornem orkesterklang i Musikhusets store sal og ikke mindst en enestående fin balance mellem sangere og orkester. Vi tør love, at alene denne helt unikke orkesterlyd-oplevelse vil være turen og billetprisen værd.

Ragnarok
Ringen driver sit hærgende spil. Brünnhilde har den – Siegfried gav hende den (uvidende om dens kraft og forbandelse) som en kærlighedsgave. Hagen, Alberich søn, kender alt til ringens magt – han er selv sat i verden alene for at erobre den. Med list styrer Hagen spillet, der fører til Siegfrieds død. Sent indser Brünnhilde, at ringen må tilbage i floden – ned på bunden af Rhinen hvorfra Alberich 15 timers opera tidligere røvede guldet, den er gjort af…

Var tredje kapitel, Siegfried, et sommereventyr med drage, guld og en sovende valkyrie på et bjerg, er RAGNAROK på én gang universel undergangs/fornyelses-myte og blodig alvor i virkelighedes verden…

Esbjerg-Ringen 2017-2028
Med RAGNAROK føjes fjerde led til Den Ny Opera og Sønderjyllands Symfoniorkesters store satsning: En ny produktion af hele NIBELUNGENS RING – et projekt, som efter planen skal kulminere med den samlede Ring-cyklus i 2028.

Tidsplanen ser nu således ud:
2017 VALKYRIEN – 2019 RHINGULDET – 2022 SIEGFRIED – 2025 RAGNAROK
2028 DEN SAMLEDE RING-CYKLUS

Reviews

”Efter næsten syv timers teateroplevelse vakler man mørbanket, men glad ud af Musikhuset efter en kollektiv pragtpræstation”
- Thomas Michelsen, Politiken
”Den Ny Opera i Esbjerg har sluttet sin wagnerring med fjerde del, Ragnarok. Den vestjyske ring, på vej siden 2017, har fra begyndelsen været et usædvanligt projekt. Ikke blot fordi det sker langt borte fra de nationale operascener, men fordi den sceniske vision og det musikalske niveau er blevet bragt så respektindgydende i hus....”
- Valdemar Lønsted, Information

See our other shows

19.08.23 —

21.08.23

Bjarte Eike is with his orchestra Barokksolisterne back in Esbjerg.

26.08.26

Kl. 16.00

Niels Brunse: Hvad skete der lige for Shakespeare?

26.08.26

Kl. 20.00

Romeo & Julie møder Dowland & Holborne

Book your ticket

Send your order request and we will be back soon.

Book your ticket

Send your order request and we will be back soon.